Menu

50% PÅ AVISEN

Log ind

Sted

Sønderjylland

Redaktionens udvalgte Seneste artikler Seneste programmer Seneste artikler Mest læste
Artikler
Feature
9. oktober 2020

Katharina Kleys oldefædre var frivillige i det tyske hjemmeværn: »Det var måske meget godt, at tyskertårnet kom væk«

I august 1945, tre måneder efter at Danmark blev befriet, sprængte danske modstandsfolk et gigantisk tysk sejrsmonument i luften mellem Haderslev og Aabenraa. Hvorfor skulle tårnet væk? Og hvad betød sprængningen for det tyske mindretal, som endte på den forkerte side af historien? Nu hvor monumentvæltninger igen er kommet på dagsordenen, fortæller Information i tre kapitler den dramatiske historie om had og forsoning i det danske grænseland
17-årige Katharina Hindrichsen Kley er en del det tyske mindretal i Aabenraa.
Feature
2. oktober 2020

Pistullas sønner dansede ikke med tyske piger

I august 1945, tre måneder efter at Danmark blev befriet, blev et gigantisk tysk sejrsmonument sprængt i luften mellem Haderslev og Aabenraa. Blandt de 40 danske sabotører, som stod bag, var en nu afdød kvinde: Ulla Kunøe. Hvad drev hende? Hvorfor skulle tårnet væk? I en tid, hvor monumentvæltninger igen er kommet på dagsordenen, fortæller Information i tre kapitler den dramatiske historie om had og forsoning i det danske grænseland
»Lige efter krigen var hendes holdning, at de der tyskere skulle jages ud i fjorden og mejes ned med et maskingevær,« siger Ib Kunøe om sin mor, Ulla Kunøe, der var modstandskvinde under Besættelsen.
Feature
25. september 2020

For Ulla Kunøe sluttede krigen først, da »tyskertårnet« ved Knivsbjerg blev sprængt

I august 1945, tre måneder efter Danmark blev befriet, blev et gigantisk tysk sejrsmonument sprængt i luften mellem Haderslev og Aabenraa. Sagen blev aldrig opklaret. Men for ti år siden røbede den nu afdøde modstandskvinde Ulla Kunøe i et hemmeligt dokument, hvad der i virkeligheden skete. I en tid, hvor monumentvæltninger igen er kommet på dagsordenen, fortæller Information i tre kapitler den dramatiske historie om had og forsoning i det danske grænseland
I august 1945, tre måneder efter Danmark blev befriet, blev et gigantisk tysk sejrsmonument sprængt i luften mellem Haderslev og Aabenraa. Sagen blev aldrig opklaret. Men for ti år siden røbede den nu afdøde modstandskvinde Ulla Kunøe i et hemmeligt dokument, hvad der i virkeligheden skete. I en tid, hvor monumentvæltninger igen er kommet på dagsordenen, fortæller Information i tre kapitler den dramatiske historie om had og forsoning i det danske grænseland
Nyhed
14. september 2020

Nyslået dansk statsborger: Den danske kultur findes ude på landet

Det er ude i de små lokalsamfund, at de danske værdier og den danske kultur trives, så det er her, at flygtninge kan blive integreret. Det mener Tut Gatwech, der ved en af de første grundlovsceremonier efter corona har fået dansk statsborgerskab
»Nogle af problemerne med integration og parallelsamfund kunne sikkert undgås, hvis man fra begyndelsen fik flygtninge helt ud i de små samfund,« siger Tut Gatwech, der her skriver under på at overholde dansk lov på Vejen Rådhus i begyndelsen af august. Selv endte han i Rødding Kommune, da han kom til Danmark i 2001.
Anmeldelse
10. august 2020

Grænselandets sange funkler med Bo Holten og Musica Ficta

Genforeningsjubilæet har afstedkommet to udgivelser fra Dacapo. Den ene er den første komplette indspilning af Carl Nielsens musik til skuespillet ’Moderen’. Den anden har samlet en smuk buket sange, som knytter sig til Sønderjyllands historie og særegne natur
Anmeldelse
8. juni 2020

Genforeningen er også historien om en ny verdensorden, hvor kongen skal holde sin kæft

At land fulgte folk og ikke omvendt i grænselandet efter Første Verdenskrig er enestående i et verdenshistorisk perspektiv, men sådan føles det ikke i fjerde og sidste afsnit af ’Grænseland’
’Grænseland’ har flettet Første Verdenskrig tættere sammen med danmarkshistorien. Men hvad der er lige så vigtigt er, at den har fortalt os historien om H.P Hanssen, spillet af Jakob Engmann. En mand hvis betydning for, at Danmark ser ud som det gør i dag, ikke kan overdrives. I ’Grænseland’ føres han med rette frem som en på den tid fremsynet mand, der forstod, at lande ville blive defineret efter nationale principper frem for eksempelvis territorial historie.
Anmeldelse
2. juni 2020

DR får de tunge, mørke natteskyer over Sønderjylland til at føles som fælles skydække

I tredje afsnit af ’Grænseland’ hæver DR for en stund blikket fra grænsen og ser ud over Europa, hvor sønderjyderne viser os Første Verdenskrigs tragedie. Overbevisende og bevægende bliver den en del af danmarkshistorien, som den bør være
I tredje afsnit af ’Grænseland’ er det skrevne ord med til at gøre sønderjyderne levende for os – lige fra vi ser Ingeborg Andresen (følelsesfuldt spillet af Katrine Greis-Rosenthal) løbe mellem bygningerne på gården og teglværket Katrinesminde med et brev i hånden, hvis budskab, vi forstår alvoren af i den meget stærke scene. Det er teglværksejeren Christians indkaldelsesbrev.
Anmeldelse
25. maj 2020

DR tager os i andet afsnit af ’Grænseland’ til fællessang i kvalmegrænseland

I det mere ujævne andet afsnit af ’Grænseland’ er der føget ugræs over hegnet i Sønderjylland, og DR holder med nød og næppe balancen på den kvalmegrænse, der altid truer, når det handler om fædrelandssange
Efter danskundervisningen er blevet forbudt, underviser Helene Hanssen børnene i dansk derhjemme.
Anmeldelse
22. maj 2020

De mere kloge narrer de mindre kloge i Erling Jepsens nye svindlerkomedie ’Erna og rumæneren’

I hver anden roman holder Erling Jepsen med de følsomme, i hver anden med de kyniske
Erling Jepsens nye roman ’Erna og rumæneren’ er en burlesk komedie, hvor de mere kloge narrer de mindre kloge, og kommunen og københavnerne betaler.
Feature
18. maj 2020

I grænselandet må de vente med tyske familiebesøg, fyldte sommerhuse og genforeningsfester

I det sønderjyske grænseland er indbyggerne vant til ubesværet at kunne krydse grænsen. Men nu står sommerhusene tomme, fejringen af Genforeningen er paradoksalt nok bremset af den lukkede grænse, og 55-årige Babette Ehlers kan ikke besøge sin demente mor i Tyskland
En stor del af Babette Ehlers’ familie bor i Tyskland blandt andre hendes datter og barnebarn og hendes demente mor. Hun ikke har set hende i to måneder og frygter, moren vil glemme hende. I hjemmet i Aabenraa strikker hun mundbind til familien i Tyskland, da de er påkrævet, hvis man skal i butikker.

Sider