Sted

Tunesien

Medierevolutionen dokumenteret

Ny bog fortæller dugfriskt og lettilgængeligt indefra om Det Arabiske Forårs virtuelle foregangsmænd (og kvinder): Bloggerne

Den arabiske kulturkamp

En politisk kamp er ved at være overstået med fjernelsen af enmands-regimerne, men en ny er allerede begyndt mellem islamister og de sekulære liberale, der førte an i revolterne, men er i håbløst mindretal

Derfor stemmer Nordafrika på islamisterne

Efter islamisternes sejrsgang i Nordafrika frygter mange i Vesten, at Det Arabiske Forår skal ende i radikalisering. Men for de nordafrikanske vælgere er islamisterne først og fremmest en genvej til ro og social retfærdighed

Den arabiske vej til demokrati går over politisk islam

Fra Marokko til Egypten høster islamiske bevægelser stor folkelig tilslutning. Dette er imidlertid ikke en trussel mod stabilitet, men stabilitetens forudsætning

Hvad kommer efter revolten?

I Tunesien vandt de moderate islamister magten, da landet i søndags afholdt sit første demokratiske valg. I Egypten står de moderate islamister også til at vinde. Og søndag erklærede Libyens overgangsråd søndag, at sharia skal være kilde til en ny lovgivning i landet. Er det arabiske forår ved at udvikle sig til et islamistisk efterår?

'Vi er et moderne parti'

Rachid Ghannouchis moderate islamisme fik tilslutning fra omkring 40 procent af stemmerne ved Tunesiens valg og blev dermed klart det største parti, men partilederens retorik er fortsat lige imødekommende

Tunesiens islamiske forår

Tunesiens islamister vandt det første frie valg efter Det Arabiske Forår — og alt tyder på samme udgang i Egypten og Libyen. Der er tegn på afvikling af USA's og Vestens politiske indflydelse i regionen

'Bæstets hoved er hugget af — men bæstet bevæger sig stadig'

Torsdag skiftede mange vestlige journalister på vejen til Tunesien kurs for i stedet at rapportere fra Gaddafis død i Libyen. Imens sitrer de tunesiske vælgere, som udløste det arabiske forår, af spænding op mod søndagens valg i hvad der tegner til at blive 'forårets' mest vellykkede demokratiske overgangsproces

Den arabiske sommer

Tunis er et mylder af sanselige oplevelser, nattelivet leves fuldt ud til den lyse morgen, og gæstfriheden er fortryllende. Kort sagt: Tunesien blomstrer af muligheder og gode oplevelser, men alligevel er landets identitetskrise efter revolutionen allestedsnærværende

Politisk islam

Der er ikke belæg for den i vores kulturkreds udbredte misforståelse, at islam og demokrati er uforenelige størrelser

Sider

Mest læste

  1. I 2010’erne rykkede den arabiske verden tættere på. Først med drømmene om frihed og demokrati under Det Arabiske Forår – siden med nye krige og en stigende erkendelse af, at vores verden ikke kan ignorere regionens voldsomme problemer. Najla Abbes er 38 år. Hun deltog i Det Arabiske Forår i Tunesien
  2. Algeriets hovedstad står ikke på nogen liste over storbyrejsemål. Men prøv noget nyt: Byen med over fire millioner indbyggere er smuk, levende, sikker, ren og en betagende blanding af fransk og maurisk kultur og arkitektur
  3. Det mest berømte billede fra den spanske borgerkrig blev måske taget langt fra frontlinjen. Nye beviser, tyder på, at Robert Capa, der hyldes som en af verdens bedste krigsfotografer, iscenesatte billedet
  4. Det er ikke til at holde ud, at muslimske fundamentalister henter trumfer hjem på at kritisere USA
  5. Ny bog fortæller dugfriskt og lettilgængeligt indefra om Det Arabiske Forårs virtuelle foregangsmænd (og kvinder): Bloggerne
  6. Når vi nu bryster os af at have verdens bedste uddannelsessystem, var det så ikke på tide at sende Inger, Anders og alle de andre på skolebænken til et kursus om magtens tredeling?
  7. Mindst 12 omkom efter forlis ved græsk ø. 21 er reddet. En eftersøgning efter overlevende er fortsat i gang.
  8. For otte år siden satte den 26-årige gadesælger Mohamed Bouazizi ild til sig selv i Tunis. Han protesterede mod det korrupte tunesiske regime, men uden at vide det satte han også gang i en kædereaktion af folkelige opstande fra Tunesien til Yemen. Opstandene har ført til kaos i alle andre lande, men i dens hjemland lever den arabiske revolution endnu