Er de arabiske revolters drømme om hurtig overgang til demokrati og velfærd skudt endeligt ned med snigmordet på den sekulære tunesiske venstre-politiker Shokri Belaid?
Det komfortable flertal på næsten to tredjedele for Det Muslimske Broderskabs version af en ny egyptisk forfatning peger frem mod en islamisk dagsorden for hele den arabiske verden
Politiske spændinger, ekstremistisk vold, enorm arbejdsløshed, elendig økonomi. Det unge tunesiske demokrati kæmper mod hårde odds. Men trods en mat og bitter stemning ved revolutionens toårsdag er der stadig en stærk vitalitet i civilsamfundet, som giver håb om en bedre fremtid
Ny bog. Informations korrespondent Lasse Ellegaard beskriver underholdende og informativt baggrundene for konflikterne i Mellemøsten i dag og har skarpt blik for de forskellige fremtidige mulige scenarier for regionen
Det Arabiske Forår og dets frihedsrus har givet de lande, hvor revolutionen sejrede, en voldsom økonomisk mavepuster. Mange mærker tilbagegang i investeringer, i turisme og i politiske tiltag, der kan skabe vækst. Tunesien indledte Det Arabiske Forår i januar 2011. Først halvandet år efter begynder det at lysne
En politisk kamp er ved at være overstået med fjernelsen af enmands-regimerne, men en ny er allerede begyndt mellem islamister og de sekulære liberale, der førte an i revolterne, men er i håbløst mindretal
Efter islamisternes sejrsgang i Nordafrika frygter mange i Vesten, at Det Arabiske Forår skal ende i radikalisering. Men for de nordafrikanske vælgere er islamisterne først og fremmest en genvej til ro og social retfærdighed
Fra Marokko til Egypten høster islamiske bevægelser stor folkelig tilslutning. Dette er imidlertid ikke en trussel mod stabilitet, men stabilitetens forudsætning
I 2021 oplevede en række lande på det afrikanske kontinent statskup, og det har sat den demokratiske udvikling i bakgear. Information genbesøger Sudan, Mali og Tunesien og giver en stemme til nogle af dem, der gennemlevede det, og spørger, hvordan situationen er i dag, og hvad de håber på for fremtiden
Det mest berømte billede fra den spanske borgerkrig blev måske taget langt fra frontlinjen. Nye beviser, tyder på, at Robert Capa, der hyldes som en af verdens bedste krigsfotografer, iscenesatte billedet
Tunesiens præsident, Kais Saied, erklærede i denne uge, at han vil give præsidentembedet mere magt og suspendere dele af forfatningen. Situationen efterlader ikke meget håb for landets demokratiske fremtid
Tunesien står efter flere års udfordringer midt i en af de helt store kriser. Landets præsident har afsat premierministeren og suspenderet parlamentet i 30 dage. Politiske modstandere kalder det et angreb mod demokratiet
Byen Sidi Bouzid i Tunesien var arnested for Det Arabiske Forår, da en frustreret frugthandler satte ild til sig selv i 2011. Men den samme frustration har i kombination med tunesernes nyvundne frihed gjort Sidi Bouzid og Tunesien til et arnested for fremmedkrigere og terrorister. I takt med IS' fald er jihadisterne nu begyndt at vende hjem
FN’s rapportør for ekstrem fattigdom og menneskerettigheder præsenterede i forrige uge et forslag til en international fond, der skal hjælpe udviklingslande med at udvikle sociale sikkerhedsnet. Danmark nyder stor respekt på dette felt, og vi bør støtte ideen, skriver direktør Rasmus Alenius Boserup og programkoordinator Frederik Johannisson i denne kronik
