Sted

Tunesien

Tunesiens islamiske forår

Tunesiens islamister vandt det første frie valg efter Det Arabiske Forår — og alt tyder på samme udgang i Egypten og Libyen. Der er tegn på afvikling af USA's og Vestens politiske indflydelse i regionen

'Bæstets hoved er hugget af — men bæstet bevæger sig stadig'

Torsdag skiftede mange vestlige journalister på vejen til Tunesien kurs for i stedet at rapportere fra Gaddafis død i Libyen. Imens sitrer de tunesiske vælgere, som udløste det arabiske forår, af spænding op mod søndagens valg i hvad der tegner til at blive 'forårets' mest vellykkede demokratiske overgangsproces

Den arabiske sommer

Tunis er et mylder af sanselige oplevelser, nattelivet leves fuldt ud til den lyse morgen, og gæstfriheden er fortryllende. Kort sagt: Tunesien blomstrer af muligheder og gode oplevelser, men alligevel er landets identitetskrise efter revolutionen allestedsnærværende

Politisk islam

Der er ikke belæg for den i vores kulturkreds udbredte misforståelse, at islam og demokrati er uforenelige størrelser

Islamister satser på at blive konstruktiv opposition i Tunesien

Over en femtedel af tuneserne ventes at stemme på landets islamistparti ved landets første frie valg 23. oktober — men står partilederens ord til troende, går Ennahda ikke efter regerings-magten, men efter at konsolidere det spæde demokrati

Forår eller revolution?

'Det Arabiske Forår' er en rent vestlig betegnelse, der mest af alt vidner om orientalistiske fordomme

Dette er en klasseløs revolution med kvinderne i en hovedrolle

En palæstinensisk filmmager vil dokumentere kvindernes rolle i den tunesiske opstand de intellektuelles, de voldtagnes, de prostitueredes og ikke mindst den kvindelige politikonstabel, hvis lussing til gadesælgeren Muhammad Bouazizi var startskud til Det Arabiske Forår

Espersens indsigt

Det kan virke mærkeligt at Libyen stadig er delt, eftersom de østlibyske oprørere tilsyneladende har en langt mere sympatisk og moderne sag end Gaddafis styre

'Arabiske kvinder skal selv tage kampene'

For den libanesiske forfatterinde Joumana Haddad kan frihed ikke gradbøjes og aldrig sameksistere med religion. Men hun er helst fri for Vestens indblanding i de arabiske kvinder frihedskamp. 'Hvert sted har sin rytme og sit tempo,' understreger hun

Flygtninge skaber splittelse på Lampedusa

Beboerne på den syd-italienske ø er bekymrede for, at den intense pressedækning af flygtningestrømmen vil ødelægge turistsæsonen, og dybt uenige om migrationens mulige gevinster

Sider

Mest læste

  1. ’Mit tunesiske eventyr’ kaster et komisk og kærligt blik på Tunesiens postrevolutionære psyke gennem en psykoanalytikers opstart af egen snakkepraksis
  2. Indenrigsminister bliver forfremmet til premierminister og har en måned til at danne regering i Tunesien.
  3. Forholdet mellem de to nordafrikanske nabolande er igen blevet forværret, efter at en algerisk militærenhed er trængt ind i Marokko Grænsen mellem Algeriet og Marokko, som har været lukket i fem år, bliver ikke åbnet lige med det samme...
  4. Algeriets hovedstad står ikke på nogen liste over storbyrejsemål. Men prøv noget nyt: Byen med over fire millioner indbyggere er smuk, levende, sikker, ren og en betagende blanding af fransk og maurisk kultur og arkitektur
  5. Det mest berømte billede fra den spanske borgerkrig blev måske taget langt fra frontlinjen. Nye beviser, tyder på, at Robert Capa, der hyldes som en af verdens bedste krigsfotografer, iscenesatte billedet
  6. Danmark afsætter penge til at styrke Tunesiens grænsebevogtning og til at hjælpe flygtninge, der bliver evakueret fra Libyen til Rwanda. »Ressourcerne skal bruges tættere på konflikterne,« siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye
  7. I 2010’erne rykkede den arabiske verden tættere på. Først med drømmene om frihed og demokrati under Det Arabiske Forår – siden med nye krige og en stigende erkendelse af, at vores verden ikke kan ignorere regionens voldsomme problemer. Najla Abbes er 38 år. Hun deltog i Det Arabiske Forår i Tunesien
  8. Landet, hvor Det Arabiske Forår begyndte, har netop vedtaget den arabiske verdens mest progressive forfatning. Den siger nej til sharia, garanterer tros-, tanke- og ytringsfrihed og stiller begge køn lige i al lovgivning