Homer Banks, 61
*Normalt og med rette regnes pladeselskabet Stax/Volt for et af arnestederne for 60ernes soul. Navne som Otis Redding, Carla Thomas, Booker T. & The M.G.s og Sam & Dave er blevet synonyme med musik, der taler lige så meget til hjertet som til resten af kroppen, og det er og bliver pudsigt at tænke på, at deres sange blev skabt i et indspilningsmiljø, ejet og styret af hvide, mens Tamla-Motowns mere troskyldige pop blev iscenesat af sorte musikentreprenører...