Sted

Utøya

Leder
22. juli 2021

Norge svigter de overlevende fra Utøya, så længe man undviger det svære opgør om ansvar

Hvor det norske folk stod samlet i den svære stund efter udåden, betyder ønsket om samling og harmoni i dag, at man viger uden om ’politiseringen’, de svære opgør om ansvar og årsager
Når det onde rammer, kalder det på de modsatte følelser i det omgivende samfund: Solidaritet, omsorg, ømhed, sammenhold. Her samles folk til mindehøjtidelighed foran domkirken i Oslo søndag den 24. Juli 2011.
Klumme
22. juli 2021

Efter Utøya fokuserede Norge på samling frem for de splittelser, som måske skabte tragedien

Efter Anders Breiviks terrorangreb for ti år siden begyndte en diskussion i Norge om, hvem der var skyldige, og hvem der var ofre i tragedien. Var det Socialdemokratiet eller hele Norge, der var ofret, og bærer højrepopulistiske strømninger en del af ansvaret?, skriver journalist Åsa Linderborg i denne klumme
Nordmændende sørger efter terror angrebet i Utøya og i Oslo. Ved campingpladsen Utvike-camping, overfor øen Utøya, lægger besøgende blomster og sætter lys i minde om ofrene.
Essay
22. juli 2021

Norge mangler stadig debatten om skyld og ansvar efter terroren på Utøya for ti år siden

Attentaterne med de 77 dræbte var så grusomme og behovet for national heling efterfølgende så stærkt, at man har undveget at tale om, hvordan dette kunne ske, hvem der bærer ansvar, og hvordan man i Norge kommer videre, skriver den norsk-danske forfatter Anne Bitsch i dette essay
Attentaterne med de 77 dræbte var så grusomme og behovet for national heling efterfølgende så stærkt, at man har undveget at tale om, hvordan dette kunne ske, hvem der bærer ansvar, og hvordan man i Norge kommer videre, skriver den norsk-danske forfatter Anne Bitsch i dette essay
Anmeldelse
6. februar 2020

Den norske tv-serie ’22. juli’ rejser et længe savnet monument over Utøya-massakren

Der banker et socialt bevidst og nuanceret hjerte i den fremragende Utøya-serie ’22. juli – Dagen der ændrede Norge’. Man ser ikke selve udåden, men følger og føler efterdønningerne fra terrorangrebet langt ud i samfundets forgreninger. Og dermed skaber serien et monument, som man kan bearbejde sorgen ved
Der er i blevet taget nogle konsekvente og hensynsfulde beslutninger i ’22. juli’. Vi ser aldrig Breiviks ansigt, vi er ikke på øen under massakren. Vi er hele tiden i periferien af katastrofen, hvor chokbølgerne er enorme.
Anmeldelse
29. november 2018

’Rekonstruktion Utøya’ giver en forståelse af, hvad det vil sige at se sin bror blive skudt

Fire overlevende fra Utøya-massakren mødes i dokumentarfilmen ’Rekonstruktion Utøya’ med 12 jævnaldrende i et filmstudie for at rekonstruere de overlevendes oplevelser dengang i 2011. Det er dog de overlevendes fortælling, og ikke selve rekonstruktionen, der gør indtryk
Rakel (billedet) er en af de fire overlevende fra Utøya, som fortæller om sine oplevelser i filmen ’Rekonstruktion Utøya’.
Interview
10. oktober 2018

Utøya-overlever: »Breivik-film fortæller ikke den fulde historie«

To film om 22. juli 2011 har haft premiere i år, men Lara Rashid, der var til stede på Utøya og mistede sin storesøster, mener at begge film udelader vigtige elementer og ikke fokuserer nok på Anders Behring Breiviks politiske motiver
Anmeldelse
10. oktober 2018

Utøya-filmen ’22 July’ viser mennesket inden i monstret

Paul Greengrass tager fat om ondskabens rod og viser mennesket i monstret i ’22 July’, der i dag har premiere på Netflix, og som handler om Anders Behring Breiviks angreb på Oslo og Utøya og den efterfølgende retssag
Viljar (Jonas Strand Gravli, th.) og hans lillebror (Isak Bakli Aglen) gemmer sig for Anders Behring Breivik på Utøya i Paul Greengrass’ ’22 July’.
Anmeldelse
15. juni 2018

Jan Kjærstads mesterlige forskudte Utøya-roman

Kjærstad gennemlyser i sin nye roman den proces, hans norske landsmænd gennemgår efter Utøya, fra uskyldstabet over hele følelsesregistret af bestyrtelse, raseri, hævntørst og had til fascination, nyfigenhed og ’sorgporno’
Kjærstad gennemlyser i sin nye roman den proces, hans norske landsmænd gennemgår efter Utøya, fra uskyldstabet over hele følelsesregistret af bestyrtelse, raseri, hævntørst og had til fascination, nyfigenhed og ’sorgporno’
Interview
15. juni 2018

Jan Kjærstad: »Det farligste nu er at tænke: Vi har ham, gerningsmanden. Færdig med dét. Det vil aldrig ske igen«

Jan Kjærstad har brudt et tabu og skrevet en stor roman om massakren på Utøya og bombesprængningen i det norske regeringskvarter i 2011, men med en parallelforskydning af virkelighedens omstændigheder og personer
Jan Kjærstad har brudt et tabu og skrevet en stor roman om massakren på Utøya og bombesprængningen i det norske regeringskvarter i 2011, men med en parallelforskydning af virkelighedens omstændigheder og personer
Anmeldelse
2. maj 2018

’Utøya 22. juli’ nægter at iscenesætte gerningsmanden som spektakulær superskurk

Ny film om angrebet på Utøya vælger med sin fiktionsform at holde respektfuld afstand til de enkelte ofre, men har ikke desto mindre en markant dokumentarisk effekt, idet den er skrevet på baggrund af vidnesbyrd og optaget i realtid
Utøya 22. juli’ er en markant tænkt og markant udført hybrid af fiktion og dokumentar, som på værdigvis vælger at placere sit fokus på ofrene, skriver Informations anmelder.

Sider

  • Anmeldelse
    6. februar 2020

    Den norske tv-serie ’22. juli’ rejser et længe savnet monument over Utøya-massakren

    Der banker et socialt bevidst og nuanceret hjerte i den fremragende Utøya-serie ’22. juli – Dagen der ændrede Norge’. Man ser ikke selve udåden, men følger og føler efterdønningerne fra terrorangrebet langt ud i samfundets forgreninger. Og dermed skaber serien et monument, som man kan bearbejde sorgen ved
    Der er i blevet taget nogle konsekvente og hensynsfulde beslutninger i ’22. juli’. Vi ser aldrig Breiviks ansigt, vi er ikke på øen under massakren. Vi er hele tiden i periferien af katastrofen, hvor chokbølgerne er enorme.
  • Interview
    10. oktober 2018

    Utøya-overlever: »Breivik-film fortæller ikke den fulde historie«

    To film om 22. juli 2011 har haft premiere i år, men Lara Rashid, der var til stede på Utøya og mistede sin storesøster, mener at begge film udelader vigtige elementer og ikke fokuserer nok på Anders Behring Breiviks politiske motiver
  • Baggrund
    15. november 2013

    Hvem var Anders Breiviks mor?

    I Norge er der udgivet flere bøger om Anders Breiviks mor og massemorderens opvækst. Det har skabt en større debat om psykologi versus politisk ideologi som forklaring på Breiviks terrorhandling. Men hvorfor ender skylden altid hos moren, når barndommen søges som forklaring?
    I Norge er der udgivet flere bøger om Anders Breiviks mor og massemorderens opvækst. Det har skabt en større debat om psykologi versus politisk ideologi som forklaring på Breiviks terrorhandling. Men hvorfor ender skylden altid hos moren, når barndommen søges som forklaring?
  • Interview
    22. juli 2015

    De billeder, der mangler i historien

    Norske aviser er blevet kritiseret for at være feje, fordi de ikke bragte billeder fra terrorangrebet på Utøya. Men der findes kun få billeder, der dokumenterer, hvad der skete på Utøya. Norske fotografer tog ikke nogen af dem
    Norske aviser er blevet kritiseret for at være feje, fordi de ikke bragte billeder fra terrorangrebet på Utøya. Men der findes kun få billeder, der dokumenterer, hvad der skete på Utøya. Norske fotografer tog ikke nogen af dem
  • Interview
    1. maj 2018

    Instruktør om kontroversiel film: »Vi tror, vi ved alt om det, der skete på Utøya. Vi ved ingenting«

    Erik Poppe vil med sin film om angrebet på Utøya tage fortællingen tilbage til ofrene. For de var gledet ud af fokus og dermed mistede det norske samfund også blikket for det, angrebet handlede om: Politisk vold og den trussel fra højreradikalismen, der ikke bare var på Utøya, men er til stede i hele Europa
    Erik Poppe har blandt andet kørt på sin egen vrede, da han lavede ’Utøya – 22. juli’, og han mener, der er vigtige diskussioner at føre efter massakren. Diskussioner som han er glad for, at hans film er med til at skærpe:

’Det er ikke en politisk film, men det er en film om politik. For det var det, angrebet på Utøya handlede om. Det var en højreekstremist, der dræbte 69 politisk aktive unge mennesker’. 
  • Fra arkivet
    3. marts 2017

    Monumentet over Utøya er allerede rejst

    Det planlagte mindesmærke over ofrene fra Utøya er blevet mødt af stærke protester fra naboer. Mens Norge vil huske, vil naboerne helst bare glemme. Men i en vis forstand har tragedien allerede fået sit monument
    I 2014 blev denne landskabsarkitektoniske fortolkning over massakren på Utøya i 2011 valgt som officielt monoment. Men værket er endnu ikke blevet realiseret. Computergrafisk model af Jonas Dahlberg Studio.
  • Anmeldelse
    10. oktober 2018

    Utøya-filmen ’22 July’ viser mennesket inden i monstret

    Paul Greengrass tager fat om ondskabens rod og viser mennesket i monstret i ’22 July’, der i dag har premiere på Netflix, og som handler om Anders Behring Breiviks angreb på Oslo og Utøya og den efterfølgende retssag
    Viljar (Jonas Strand Gravli, th.) og hans lillebror (Isak Bakli Aglen) gemmer sig for Anders Behring Breivik på Utøya i Paul Greengrass’ ’22 July’.
  • Essay
    22. juli 2021

    Norge mangler stadig debatten om skyld og ansvar efter terroren på Utøya for ti år siden

    Attentaterne med de 77 dræbte var så grusomme og behovet for national heling efterfølgende så stærkt, at man har undveget at tale om, hvordan dette kunne ske, hvem der bærer ansvar, og hvordan man i Norge kommer videre, skriver den norsk-danske forfatter Anne Bitsch i dette essay
    Attentaterne med de 77 dræbte var så grusomme og behovet for national heling efterfølgende så stærkt, at man har undveget at tale om, hvordan dette kunne ske, hvem der bærer ansvar, og hvordan man i Norge kommer videre, skriver den norsk-danske forfatter Anne Bitsch i dette essay