Tillæg

Vinterbøger 2016

Den nordiske samtidslitteratur spænder vidt, og vi har været en tur rundt i hele Norden for at tale med seks debuterende forfattere om deres værker og deres drivkraft. Samtalerne med den kommende forfattergeneration udmønter sig blandt andet i historier fra DSB-toget, et turismeboomende Island og et sneklædt landskab i Norge.

Vi går også litteraturkritikken efter i sømmene. Den har siden sin fødsel været omdrejningspunkt for den dannede, offentlige samtale, men bliver i dag udfordret på sin autoritet af digitale alternativer for anmelderi. Samtidig har et prominent tidsskrift som Kritik drejet nøglen om – men er det et problem? Vi tegner kritikkens historie og horisonter op.

Læs med i Informations særtillæg om Vinterbøger, der udkommer fredag den 2. december 2016.

Opbrud i litteraturkritikken

Siden kritikkens opkomst i det 18. århundrede har den været en vigtig ordstyrer i samtalen om litteratur. I dag kæmper den for ørenlyd i en digital offentlighed, der summer af stemmer

På opdagelse i teksternes tilblivelse

Som editionsfilolog tilbringer Johnny Kondrup en del tid på biblioteker, hvor han forsker i klassiske værkers tilblivelse og udgivelse. Han frygter en fremtid, hvor breve er udskiftet med e-mails, og hvor computeren sletter de spor fra skriveprocessen, som er afgørende for vores kulturarv

Fugle som eneste vidne

Agnes Ravatns roman ’Fugletribunalet’ handler om en voksende kærlighed mellem to fremmede. Men også om sorg, skam og ønsket om at sone

’Jeg vidste kun, at jeg ville skrive en verdensroman’

Hédi Kaddour var over tres, da han i Frankrig vandt Goncourts prestigefyldte debutantpris for romanen Waltenberg. I en alder af 71 rejser han nu verden rundt med ’De toneangivende’, der foregår i det Nordafrika, han forlod som 12-årig, men beskriver med stor indsigt
Vinterbøger

Ideologier udtrykt i finske dialekter

Finske Johannes Ekholms debutroman ‘Rakkaus Niinku’ er blevet kaldt et generationsmanifest. Selv synes Ekholm, det er en misforståelse. Han er optaget af arbejdsliv og ideologi

Nordisk genklang

I dette tillæg er vi taget ud i Norden for at møde seks skønlitterære debutanter, der hvor de lever og skriver, for at tale med dem om deres værker, baggrund og drivkraft. De seks forfattere bidrager med hver sin unikke stemme til det mangfoldige, nordiske litteraturfællesskab

Litterær selvangivelse

Vi har spurgt fire bogelskere om årets højdepunkter

Hvem har ret til at fælde smagsdomme?

Den traditionelle litteraturkritik bliver i stigende grad nedprioriteret af medierne, mens bogblogs stortrives på nettet. Er det et udtryk for en demokratisering af kritikken? Eller er den offentlige, litterære samtale i fare? Det diskuterer man flittigt i Norge for tiden
Vinterbøger

Alle har deres egen Strindberg

Den svenske forfatter Marit Furn låner fra litteraturhistorien og leger med historiske kendsgerninger. I debutromanen ’Skuggan’ forestiller hun sig, at August Strindberg ikke led af forfølgelsesvanvid, men rent faktisk blev forfulgt, da han i slutningen af 1890’erne forsøgte sig som alkymist i Paris
Vinterbøger

Lune arbejdsnæver

Norske Jan Kristoffer Dales stedsbundne noveller er rodfæstede i den arbejderklasse og det landskab, han selv er rundet af

Sider

Mest læste

  1. Arngunnur Árnadóttir forsøger i sin debutroman at skildre tiden efter finanskrisen i Island, præget af turistindustriens kulturelle klicheer og en forvirret og passiv generation af unge
  2. Som editionsfilolog tilbringer Johnny Kondrup en del tid på biblioteker, hvor han forsker i klassiske værkers tilblivelse og udgivelse. Han frygter en fremtid, hvor breve er udskiftet med e-mails, og hvor computeren sletter de spor fra skriveprocessen, som er afgørende for vores kulturarv