Læsetid: 3 min.

Følelsernes København

Hvordan ville et kort over hovedstaden se ud, hvis det var udformet efter de følelser, de enkelte steder har lagt rum, skjul og brosten til?
Hvordan ville et kort over hovedstaden se ud, hvis det var udformet efter de følelser, de enkelte steder har lagt rum, skjul og brosten til?

Pernille Sloth/iBureauet

14. november 2015

Enhver har sit eget enestående mentale og følelsesmæssige kort. Hverdagens veje er spækkede med steder, der på grund af en stor følelse er blevet til en seværdighed for én selv: Der fik man sit første kys, her så man en ulykke.

Mit eget københavnskort rummer også særlige steder, der før og for andre bare var ganske almindelige ikke-steder, en intetsigende kulisse – som tilfældigvis blev rammen for mine egne indre stormvejr.

Vanløse Torv er nu ikke bare stedet for loppemarkeder, ensomme øldrikkere og travle metrotagere, men også stedet, hvor jeg sindsoprevet havde en af de vildeste telefonsamtaler i mit liv. Torvets brosten er blevet vædede af mine tårer, der vældede frem af de store ord, der forbandt mig til en anden henover angst og adskillelse. Der kom for mig et helt nyt skær over bænkene, træerne og uret på broen.

Fodgængertunnellen under Blegdamsvej ved Rigshospitalet har for mig ikke bare en lugt af pis, men også af pik. Her nåede jeg nemlig at ride min elsker i spændt, kåd opstemthed.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Problemet med det private i kunsten, i dette tilfælde skrivekunsten, er at det lynhurtigt bliver for privat og man får fornemmelsen af at læse noget dagbogsagtigt der egentlig ikke kommer en ved. Ikke at der er noget i vejen med det private og nøglehulsæstetikken (i mangel af bedre udtryk) kan være et udmærket kunstenerisk greb; mange store forfattere skriver nærmest kun om sig selv, men de gør det på en særligt tiltrækkende måde, der på magisk vis også peger ud i verden.

Michael Kongstad Nielsen

Der ville være ligeså mange følelseskort, som der er mennesker (der har været i København). Jeg tror ikke det er så interessant for andre.