Læsetid 3 min.

Skibbruden argentiner

Journalist Morten Vittrup debuterer til foråret med en vidtforgrenet slægtsroman, der foregår i Spanien og Argentina. En roman, der har rumsteret i ham siden 2007
Journalist Morten Vittrup debuterer til foråret med en vidtforgrenet slægtsroman, der foregår i Spanien og Argentina. En roman, der har rumsteret i ham siden 2007
Jakob Mark
4. december 2015

»Nogen syr halstørklæder, andre sætter veteranbiler i stand. Jeg har så bare skrevet en bog.«

Morten Vittrup er selvstændig journalist (under navnet Morten Lund) og har som en slags hobby skrevet på en slægtsroman igennem otte år. Romanen er sat til at udkomme på Gyldendal i april 2016.

»Jeg er klar, men det bliver specielt. Skriveprocessen har været et fantastisk rum at gå ind i, hvor jeg har haft lyst til at lukke døren efter mig, smide nøglen væk og bare fordybe mig i historien,« fortæller han.

Et sejt træk

I sommeren 2012 skrev Morten Vittrup den sidste linje. Troede han. Derefter tog det ham alligevel et år at rette igennem. »Jeg har haft et minimalt forventningspres udefra. Min kæreste har læst den rå version, men jeg gik stille med dørene, indtil jeg vidste, hvad det førte til.«

I foråret 2013 var han så langt, han kunne, og sendte teksten ind til Gyldendal.

»Jeg brugte derefter måneder på at banke døren op. Mit manus var forsvundet i en bunke på et forladt kontor.«

Det var nu blevet sommer, og redaktøren skulle have manus tilsendt igen. Men da hun først fik det i hænderne, gik der kun en uge, før hun skrev, at hun gerne ville arbejde videre med det.

Morten Vittrup var glad og klar til at give historien fra sig. Men det var historien ikke helt klar til ifølge hans redaktør.

»I min naivitet troede jeg, at forlagets tilbagemelding betød, at jeg skulle skrive lidt om hist og pist, men der gik to år, fra jeg begyndte dialogen med Gyldendal, til de antog den. Det har været en lang, men også fed proces.«

Uddrag fra 'Argentineren, der kom sejlende på en cedertræsplanke'

’Sofía stak næsen ned til mandens krop. Han lugtede ganske rigtigt salt af hav. Bukser og trøje havde sikkert engang været henholdsvis mørke og rød, men havvandet og solen havde givet dem den samme blege farve og næsten opløst tekstilets fibre. Hans hud havde samme farve som lys bronze, men ansigtet lignede et kar, der havde ligget for længe i ammoniak. Solen så ud til at have nippet til huden, men hans fuldskæg måtte have ydet en vis beskyttelse. Han var ved bevidsthed, kunne nonnerne konstatere.’

Langt væk fra egen navle

Romanen med titlen Argentineren, der kom sejlende på en cedertræsplanke er en farverig og vidt forgrenet historie om tre generationer og deres valg i livet. Om de løgne, myter, minder, sygdomme og vaner, som binder generationer sammen.

Hvor inspirationen kommer fra til en slægtsroman med udgangspunkt i en skibbruden argentiner, som skyller op på en strand i Spanien, ved Morten Vittrup ikke. Romanen har ikke noget faktuelt eller biografisk over sig, og den har intet med hans egen familie at gøre.

»Jeg er bare en kornfed knægt fra Fyn, der er vokset op i et villakvarter lige uden for Odense. Jeg har ikke noget kendskab til forlagsbranchen, og den litterære verden er helt ny for mig.«

De omgivelser, romanens handling udspiller sig i, er dog ikke fri fantasi, men inspireret af steder, hvor Morten Vittrup har boet.

»Før jeg blev journalist, tog jeg en bachelor i spansk og boede i samme område i Spanien, som store dele af romanen foregår i. Jeg flyttede senere et års tid til Sydamerika, hvor den anden halvdel af romanen finder sted.«

– Hvad så nu? Skal du tilbage til artiklerne og de begrænsede anslag?

»Jeg vil gerne fortsætte med at skrive bøger, men det kan jo være slut, før man er kommet i gang. Hvis man f.eks. får en dårlig anmeldelse i Politiken. Så det håber jeg 7-9-13 ikke sker.«

Morten Vittrup læser for første gang et uddrag af sin kommende roman på LITT TALK i februar – en litteraturfestival på Vallekilde Højskole.

Vinterbøger 2015

Store forlag og etablerede forfattere dominerer det litterære marked, men vi har vendt blikket den modsatte vej. En underskov af mindre forlag vokser frem, drevet af entusiasme og udgivertrang mere end af kalkule og profit, og talentfulde forfattere debuterer med det, der kan blive begyndelsen til store forfatterskaber.

Vi stiller også skarpt på bogens fysiske udtryk, dens indbinding og design. Det taktile og materielle er det første, der møder læseren, men hvilke tanker ligger der bag? Vi har været med en tur i værkstedet hos de håndværkere, der formgiver værkerne.

Mød forfatterne Dorthe Nors fra Herning, Neel Mukherjee fra Indien og Maxim Biller fra Tyskland. Med Vinterbøger vender vi lygten mod litteraturens randområde og tænder små lys i mørket.

Læs mere i Informations særtillæg om vinterbøger.

Andre artikler i dette tillæg

  • Klasseforræderi

    4. december 2015
    Forfatteren Dorthe Nors styrer i livet såvel som i litteraturen helst uden om konsensusmiljøer. Måske derfor er hun flyttet tilbage til det Jylland, hun kommer fra, selvom alle hendes venner advarede hende mod det. Hendes nye romanhovedperson Sonja gør det samme – hvis hun da ellers nogensinde får lært at skifte gear
  • ’En indisk forfatter er altid en politisk forfatter’

    4. december 2015
    Den indiske forfatter Neel Mukherjee bor i London og skriver om storpolitiske spændinger, som de folder sig ud i 1960’ernes Calcutta. ’The Lives of Others’, der udkommer på dansk til foråret, handler om en rig indisk familie, der mister alt. Bogen bærer mindelser om ’Huset Buddenbrook’ og var indstillet til Man Booker-prisen i 2014
  • At blive sig selv gennem en anden

    4. december 2015
    ’Jeg, Unica’ er en litterær fantasi om en historisk person. En roman om kunstner og forfatter Unica Zürn, et nødvendigt stof, fortæller debutanten Kirstine Reffstrup
Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu