Hun har tegnet ensomheden

Frederikke Lange har illustreret sin første bog med udgangspunkt i minder fra barndommens slaraffenland
Frederikke Lange har illustreret sin første bog med udgangspunkt i minder fra barndommens slaraffenland
Sofie Amalie Klougart
4. december 2015

»Det her blad ligner faktisk lidt nogle af dem, som jeg har tegnet,« siger Frederikke Lange og samler et lille blad op fra græsset i Valbyparken. Vi har efterladt cykler og trafikstøj i den ene ende af den lange allé og bevæger os mod vandet i den modsatte ende. Træerne står ranke langs grusstien og danner rammen om samtalen med den kunstuddannede Frederikke Lange.

Hun har brugt sin fritid det seneste år på at illustrere bogen Pigen med de ravgyldne øjne. Og her er stilen langtfra stringent. Træer og dyr snor sig rundt i finurlige krummelurer i en lille piges fantasiunivers, som kredser om ensomhedens tematik – gjort håndgribeligt gennem pigens savn af sin mor.

»Jeg tror, at man vil karakterisere min tegnestil som meget stram og teknisk. Jeg har en ret korrekt måde at tegne på. Den første karakter, jeg lavede, var meget korrekt. Det ville jeg gerne lidt væk fra. Jeg forsøgte at få hende gjort mere kejtet og tilfældig,« fortæller Frederikke Lange om arbejdet med hovedkarakteren i bogen, der har tekst af Lissie Lundh. Vi skal væk fra alléen og ud til vandet og surferne, før Frederikke Lange føler sig rigtig godt tilpas.

»Når man kommer helt ud for enden, er der virkelig fint. Det er lidt noget andet. Man føler lidt, at man ikke er i København, men det er man så alligevel,« siger hun.

Slaraffenland

Frederikke Lange er vokset op i Gilleleje i Nordsjælland. Hendes hjem lå på den ’forkerte’ side af Strandvejen, så vejen skulle krydses under forældreopsyn, før hun kunne komme over til vandet og skoven, hvor hun byggede huler og gravede huller. Frederikke Lange husker barndommens leg i naturen som et slaraffenland af vand og træer. Det er nogle af de minder, hun har brugt til at skabe karakteren i bogen.

»Mærkeligt nok er det barndommen, jeg bruger i stort set alt, hvad jeg laver. Jeg laver nogle meget … ja, hvad skal man kalde det? Det er ikke naivt, men det har en fantasi i sig, som de fleste forbinder med barndommen.«

På den måde er der opstået visse lighedstræk mellem den finurlige hovedkarakter i Pigen med de ravgyldne øjne og Frederikke Lange. Der er noget med blikket og den lille piges måde at bevæge sig på, som går igen i den slanke kvindekrop, der slentrende bevæger sig mod vandet.

»Jeg har altid fået at vide, at det jeg tegner, ligner mig selv.«

Ensomheden

Bogen handler om en pige, som savner sin mor så meget, at hun begynder at forsvinde fra denne verden. Hun savner tryghed og kærlighed så voldsomt, at hun bliver helt grå og mister sit fodfæste. Ensomhedens univers har Frederikke Lange også tidligere beskæftiget sig med i sit arbejde. I sit afgangsprojekt på Kunstakademiet lavede Frederikke Lange en interaktiv app ved navn Soli, som handler om en pige, der bor alene på en ø.

»At være alene i dag er meget negativt ladet. I fortællingen forsøgte jeg at fremhæve nogle andre ting, end at det nødvendigvis er dårligt for karakteren at være alene. Det åbner måske også for nogle andre kanaler.«

Ord og tegninger bliver nu udgivet i bogen Pigen med de ravgyldne øjne, og Frederikke Lange er tilfreds.

»Jeg har prøvet at tegne det, som ikke blev skrevet, for at fylde hullerne ud. Det er sjovt, når det lykkes.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Frederikke Lange

Alder: 28 år.

Baggrund: Kandidat i visuel kommunikation fra Det Kongelige Danske Kunstakademi.

Debut: ’Pigen med de ravgyldne øjne’. Tekst af Lissie Lundh og illustrationer af Frederikke Lange. Udkommer på forlaget Vild Maskine den 4. december.

Uddrag fra ’Pigen med de ravgyldne øjne’

’Billedet var så krøllet og slidt, at det var svært for andre at se, at det forestillede nogen. Men pigen kunne tydeligt se, at det forestillede hendes mor. Hun kunne også se, at hendes mors hår var langt og gyldent, og for det meste havde hun en blå silkekjole på. Sommetider holdt hun en gråspurv i den ene hånd, og en gang imellem var der roser i en rundkreds om hendes hoved. Indimellem duftede roserne så stærkt, at pigen var lige ved at lette.’

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu