Nu kan du spille Lars Løkke-spillet

Nu kan du spille Informations Lars Løkke-spil og lære det politiske håndværk på den helt hårde måde: Gå i gennem spillet, sørg for at samle nok møgsager og kom helskindet i mål. Klarer du skærene, er du stensikkert statsministermateriale og kan kalde dig ’Danmarks bedste politiske håndværker’.
iBureauet/Mia Mottelson
27. februar 2016

De politiske kommentatorer kalder Lars Løkke Rasmussen for en »dygtig politisk håndværker«, men hvordan bliver man i grunden det?

Svaret er modgang! Masser af modgang!

Her kan du spille Informations Lars Løkke-spil og lære det politiske håndværk på den helt hårde måde: Gå i gennem spillet, sørg for at samle nok møgsager og kom helskindet i mål. Klarer du skærene, er du stensikkert statsministermateriale og kan kalde dig ’Danmarks bedste politiske håndværker’.

Men nu er det jo weekend, og vi vil ikke lænke dig til skærmen. Find en printer, udskriv spillet og spil det som et godt gammeldags brætspil.

Har du ikke en printer? Ring til nogen, du kender, print spillet ud og spil med dem.

Download spillet her

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Lasse Nielsen

"De politiske kommentatorer kalder Lars Løkke Rasmussen for en »dygtig politisk håndværker«.
Hør nu her. Manden overtog Venstre som landets største parti og har nu gjort det til nummer tre. Han har fået partiets tilslutning til at dale fra cirka 30 procent til 17 i de seneste målinger. Hans dagpengereform fra 2010 var så dårligt konstrueret, at den måtte repareres i 2015. Hans fedtskat fra 2010 blev så upopulær, at Thorning måtte afskaffe den. Cop 15 taler også for sig selv.

Hvis Annegrethe Rasmussen blev fyret fra Information på grund af lidt manipulation med nogle anmeldelser, så burde samtlige medier i Danmark fyre de kommentatorer, der forsøger at manipulere befolkningen til at tro, at Løkke er en dygtig politisk håndværker.

Brugerbillede for Lars Dahl

Jeg synes det er en lille smule betænkeligt, at Information bidrager til at latterliggøre statsminister Lars Løkke Rasmussen.
Det trækker opmærksomheden væk fra sagens dybe alvor.
Hvor bliver korte klare analyser af Danmarks politiske historie siden 2001 af. Hvor Venstre ved at betale med fremmedhad til DF, systematisk har revolutioneret dansk politik fra en politisk-demokratisk samtalekultur til en kultur, hvor politikere åbenlyst taler - OG HANDLER - mod bedre vidende. Ja, hvor det nærmest er blevet er hæderstegn ikke at bøje sig for indsigt.
Der er efter min opfattelse ikke tale om noget spil - og jeg synes ikke, at tiden er ikke til at gøre alvoren til et harmløs spil for galleriet.

Brugerbillede for Kirsten Kathrin

Er lidt rystet over, at det menneske der kalder sig landets statsminister, kryber i skjul når der opstår problemer.
Der opstår et problem i fødevare- og miljøudvalget, så sender Løkke et Tweed med en trussel om valg. Så hører ingen fra ham før 17 timer senere.
Så skal der holdes et møde med partilederne, og her lister Løkke så ud af bagdøren til statsministeriet.
Da vi så får at vide, at Eva Kjær Hansen har "trukket" sig, så starter en gemmeleg igen, men pludselig toner Løkke frem i en forpjusket udgave, og prøver at fortælle om forløbet.
Løkkes tilgang til os borgere foregår på Facebook og Twitter, så snart der er problemer, det er ikke i orden. Mange ældre mennesker er ikke på disse medier, men dem er Løkke åbenbart ligeglad med.
Lad os få en statsminister der står frem og fortæller os hvad der sker, og ikke det luskeri vi nu er vidner til.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mette Petersen

En dygtig politisk håndværker? Måske. Men med en naturvidenskabelig dannelse der lader en del tilbage at ønske. Her er den naturvidenskabelig forklaring til Lars Lykke og alle andre på, hvorfor et øget forbrug af kunstgødning medfører øget udledning af kvælstof til vandmiljøet:

Kunstgødning indeholder de 3 grundnæringsstoffer N, P og K som planter har brug for at vokse.
N står for nitrogen, der på dansk også kaldes kvælstof.
P står for phosphor, der på dansk også kaldes fosfor
K står for kalium.
Både N, P og K i kunstgødning forekommer som letopløselige salte, dvs. at de går i opløsning så snart de kommer i en vandig opløsning. Det betyder at de fines som frie ioner i vandet. Når det regner bliver næringsstofferne derfor opløst i jordvandet. Det er smart, for planterne kan nemt optage næringsstof-ionerne gennem rødderne.

Men en del af kvælstoffet i NPK-gødning forekommer som KNO3. Når denne forbindelse opløses i vand, dannes der K+ ioner og NO3- ioner. Jordpartiklerne er negativt ladet på overfladen, og derfor bliver positive ioner tiltrukket af jordpartiklerne.

NO3- ioner er negativt ladede, og tiltrækkes derfor ikke af de negativt ladede jordpartikler. De findes derfor frit i jordvandet. Hvis der regner meget, og det gør det jo med jævne mellemrum i DK, bliver de NO3- ioner, der ikke er blevet optaget af planterødderne, udvasket til vandmiljøet. Det være sig grundvandet eller overfladevandet (søer, åer, vandløb, fjorde og de indre danske farvande). I overfladevandet findes encellede alger, som også er planter. De får bedre vækstbetingelser pga. de NO3- ioner, som bliver udvasket fra de dyrkede marker. Resultatet bliver alge-opblomstring i overfladevandet, og efterfølgende en masse døde alger som synker ned på bunden af søer og fjorde og bruger ilten i vandet under deres biologiske nedbrydning. Vi får iltsvind på bunden, og fisk og andre bunddyr flygter eller dør.
Det er en ultra korte og simple forklaring på, hvorfor et øget forbrug af gødning på landmændenes marker giver et ringere vandmiljø. Det er en forklaring som står i enhver biologi-grundbog til gymnasiet og HF. Her er et eksempel fra biologibogen Biologi til tiden (http://www.biologitiltiden.dk/kapitel/41/):

"Plantenæringsstofferne er positive eller negative ioner (NO3-, PO43-, NH4+, K+, Mg2+osv.) Jordpartiklerne og humusstofferne er negativt ladede på overfladen, og de vil derfor tiltrække de positivt ladede ioner, som bindes til dem. Negative ioner vil derimod forblive opløst i jordvandet, og kan derfor lettere udvaskes. Nogle af de negative ioner som fx PO43- bindes i jorden som tungtopløselige jern- og aluminiums-salte."

Hvis Lars Lykke har gået i gymnasiet, eller på HF, burde han i hvert tilfælde have stiftet bekendtskab med denne forklaring.
Hvis man ønsker at give landmændene tilladelse til at anvende mere gødning på deres marker, for at få et øget udbytte, så skal man bare sige at det er det man vil og så oplyse befolkningen korrekt om de miljømæssige konsekvenser.

Tak for jeres opmærksomhed.

Brugerbillede for Torben Skov

Fuldstændig enig Mette Petersen. Og det er vel hele problemet. Man lusker med tingene, hvilket automatisk giver indtryk af, at man vil snyde.
Lidt ligesom når jeg er i en butik, hvor særligt lys får kød og grøntsager til at se bedre ud. Så føler jeg, at man bevidst prøver at snyde mig.

anbefalede denne kommentar