Læsetid 2 min.

Gid det var mig: Kamilla Hega Holst

Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, de ville ønske, de selv havde skrevet – og forklarer hvorfor
21. oktober 2017

Kamilla Hega Holst ville ønske, hun havde skrevet: 

»Efter mørkets frembrud sneg Barabbas sig tilbage til kløften og steg ned i den. Han kunne ikke se noget, men måtte føle sig frem. Længst nede fandt han hendes lemlæstede krop, halvt begravet under sten, der var kastet til ingen verdens nytte, efter at hun allerede var død. Den var så lille og let, at den næsten ingenting vejede i hans arme, da han bar den op ad skrænten og bort i mørket.

Han bar den time efter time. Af og til standsede han og satte sig til at hvile lidt med den døde liggende foran sig på jorden. Skyerne var drevet bort, og det var blevet stjerneklart, noget efter stod månen også op, så man kunne se alting.«

’Barabbas’ s. 74, Pär Lagerkvist, 1951.

Begrundelse:
Barabbas af Pär Lagerkvist handler om det, vi ikke umiddelbart kan se. Den handler om tro. Barabbas er en bibelsk figur, en forbryder og morder, der bliver frikendt fra korset i stedet for Jesus. Imens Jesu legeme klynges op, lader Lagerkvist Barabbas være vidne til hans korsfæstelse.

Barabbas er en tvivlende betragter, en sløset overlevende, ufuldkommen og skeptisk i forhold til forestillingen om Jesus som Messias.

Det tog mig lang tid at læse Barabbas. Ikke fordi det er en tyk bog. På samme måde som Dværgen af Lagerkvist ikke ser ud af meget, men tog mig flere måneder at komme igennem.

Pär Lagerkvists sætninger er ikke vanskelige, de er ikke, hvad jeg vil betragte som skønne, tværtimod skriver han med en nøgternhed, som kan synes næsten abrupt, flabet på en måde i sin manglende stillen sig an.

Det holder jeg af.

Det er, som om han med skriften forsøger at skrabe alt fyld væk, reducere sproget til det absolut nødvendige. Han efterlader noget afpillet, som det er op til læseren at fortolke.

Han inviterer til at anstrenge sig, til at være særlig opmærksom og lydhør i forhold til den kompleksitet og ambivalens, den tvivl og længsel, jeg synes, Lagerkvist som forfatter i særlig grad mestrer at skrive frem.

Kamilla Hega Holst udgav romanen ’Rud’ i april

Gid det var mig

Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? I serien 'Gid det var mig' fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, de ville ønske, de selv havde skrevet – og forklarer hvorfor.

Seneste artikler

  • Gid det var mig: Lars Husum

    13. januar 2018
    Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver danske forfattere hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, de ville ønske, de selv havde skrevet – og forklarer hvorfor
  • Gid det var mig: Inge Pedersen

    6. januar 2018
    Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, de ville ønske, de selv havde skrevet – og forklarer hvorfor
  • Gid det var mig: Sebastian Bune

    30. december 2017
    Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, vedkommende ville ønske, at han eller hun selv havde skrevet – og forklarer hvorfor
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu